Forsiden › Fora › Information til brugerne › Velkomst og retningslinier
- Dette emne har 0 svar og 1 stemme, og blev senest opdateret for 10 år, 8 måneder siden af lfase.
-
ForfatterIndlæg
-
-
04/21/2014 kl. 21:23 #109lfaseKeymaster
Velkommen til dig som bruger af LFASE’s forum.
Da vi alle er interesseret i at kvaliteten på dette forum er så høj så mulig, vil vi her ganske kort skitsere et par retningslinjer.
Det er ikke vores ønske eller krav, at alle brugere skal være enige med hinanden om alt! Uenighed, mange forskellige synspunkter og erfaringer er det, der skaber den gode og spændende debat. Men sproget og tonen ved selv endog meget store uenigheder, holdes på et sobert niveau, og der gåes altid efter bolden og ikke manden.
Det er nemt at sidde trygt og godt bag sin skærm derhjemme. Desværre får det af og til det værste frem i folk. Skriv på forum, som du vil snakke til en anden ansigt til ansigt.
Hjælp hinanden! Her er plads til de “dumme” spørgsmål. Men husk dog at man gerne selv må have gjort en lille indsats for at finde svar på ens spørgsmål.
Følgende accepteres ikke på LFASE’s forum:
- Racistiske budskaber eller propaganda
- Udsagn af stærkt injurierende karakter
- Offentliggørelse af viden om andre personers private forhold
- Rygter uden verificerbar kilde
- Personlige angreb
- Breve, meddelelser o. lign. med kommercielt, stødende, diskriminerende eller irrelevant (spam)indhold
- Enhver form for pædofilt indhold samt andet seksuelt indhold
- Overtrædelse af ophavsret. Dette gælder også ved opfordring til at benytte ulovlige down-loads sider.
- Indlæg, kommentarer og signaturer, der udelukkende har til formål at nedgøre og chikanere
Regler for forum:
- Det er LFASE der alene vurderer om et indlæg/tråd er relevant.
- Private beskeder hører ikke til på fora – brug i stedet beskedcenter/mail.
- Offentliggørelse af privat korrespondance uden øvrige parters samtykke er ikke tilladt
- Slet ikke dine indlæg. Det er svært at overskue en skreven debat, hvis der er slettede indlæg i den. Hvis du fortryder noget du har skrevet, skifter mening, eller af andre årsager ønsker at rette/tilføje noget er du velkommen til at gøre opmærksom på det, ved at skrive et nyt svar i tråden.
Sanktioner
Brud på adfærdsreglerne behandles efter vores bedste skøn.
I langt de fleste tilfælde vil indlægget blot blive slettet og/eller brugeren få en henstilling om at overholde reglerne i fremtiden.I grove tilfælde samt gentagelsestilfælde gives en formel advarsel eller brugeren nægtes adgang til foraet i kortere eller længere tid.
I særligt grove tilfælde rettes om nødvendigt henvendelse til internetudbyder eller til politi for at få stoppet eller påtalt overtrædelserne.
0 mobning
Vi definerer diskussion som mobning, når en person gentagne gange og over en vis tid bliver udsat for negative handlinger (chikane, angreb og/el. udelukkelse af fællesskab) fra en enkelt eller flere personer, der er i sammenspil med hinanden.”Det er vores holdning og målsætning, at ingen som kommer på vores forum, må udsættes for mobning, og vi vil aktivt bekæmpe al tilløb til mobning. Vi har alle et ansvar for at denne målsætning opfyldes.
Vi opdeler drillerier og mobning i 3 trin:
1. trin: Drilleri – få og uplanlagte handlinger.
2. trin: Groft drilleri eller chikane – planlagte handlinger som gentager sig få gange.
3. trin: Mobning – er gentagelser, hvor en eller flere udsætter andre for handlinger, hvor de føler sig krænkede.Gentagne handlinger kan være: Øgenavne, bagtalelse, latterliggørelse. Man holdes udenfor det sociale fællesskab eller trusler og tvang
Landsforeningen af solcelleejere forbeholder sig retten til at redigere eller slette indlæg, som vi mener er i strid med vores retningslinjer.
-
-
ForfatterIndlæg
- Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.