Af Poul Madsen

Dr.dk skriver, at regeringen og Dansk Folkeparti har indgået et energipolitisk forlig. Aftale løber for perioden 2018-19, og overordnet set ønsker partierne, at sol og vind skal konkurrere på lige fod. Man ønsker en ny model, så vedvarende energi kan få offentlig støtte.

Dr.dk skriver, at “I de kommende to år skal vind- og solenergi konkurrere om udbud, som der hvert år er afsat en milliard kroner til”. Dette skulle sikre vedvarende energi til omkring 140.000 husstande årligt.

Omvendt lyder oppositionens kritik på, at der bliver tale om støtte som et fast tillæg oven i elprisen. Det vil alt andet betyde dyrere energi.

I installatørernes brancheforening TEKNIQ glæder man sig over aftalen. TEKNIQ har udsendt en pressemeddelelse, hvor de har noteret sig, at “…solceller nu får mulighed for at blive en vigtig del af fremtidens energisystem.”

Underdirektør i TEKNIQ, Simon O. Rasmussen, omtaler de senere års bølgegang for solceller og ser derfor positivt på aftalen. Han nævner integrerede solceller som en løsning og udtaler på foreningens hjemmeside: “I dag er det muligt at købe dansk fremstillede energiproducerende tagelementer klar til bygningsintegrering. Med en pris på helt ned mod 1.200 kr. per kvadratmeter er de kun marginalt dyrere end almindelige tegl”.

Læs artiklen på dr.dk: Regeringen indgår smal aftale med DF om grøn energi.

Læs også på tekniq.dk: En lille solstrålehistoie for dansk energipolitik.

Dr.dk: Regeringen indgår smal aftale med DF om grøn energi

Please Login to post a comment

X

Forgot Password?

Join Us