Af Poul Madsen

Næstformand Leif Olesen informerer om en artikel på det kaliforniske universitets hjemmeside, hvor en undersøgelse konkluderer, at støv og skidt på solceller kun forringer ydeevnen i mindre grad.

I artiklen omtales primært rengøring, hvor en trediepart – fx et solcellefirma – betales for at rengøre solcellerne.

Undersøgelsen konkluderer, at støv og skidt, der samler sig som belægning på overfladen, kun forringer ydeevnen med godt 7 procent målt over en periode på 145 dage – altså knap 5 måneder. Det svarer til den periode, hvor der var tørke i sommerhalvåret i 2010 i Californien.

Artiklen nævner hverken sne eller regnvand, som vil være meget aktuelt under danske forhold. I artiklen nævnes også salt, og det forekommer i høj grad i luften over Danmark, specielt det vestlige Jylland.

Artiklen, som er på engelsk, kan læses via dette link: Cleaning Solar Panels Often Not Worth the Cost.

 

ucsd.edu: Betaling for rens af solceller betaler sig ikke

Please Login to post a comment

X

Forgot Password?

Join Us